Matiné i svømmetræning

12-04-2009 17:47
I et interview med Blue Hors-rytteren Sune Hansen skriver Eurodressage, at den danske hoppe Matiné er i aqua-træning i Tyskland

I artiklen Young Guns in Dressage fortæller Sune Hansen til Eurodressage om sine første spændende måneder i sin stilling på Blue Hors. Blandt andet fortæller Sune Hansen, at han oplever et stort fokus på Blue Hors og på ham selv, men et ikke noget egentligt pres. Endvidere fortæller Sune Hansen, der endnu ikke har nogen favorithest på Blue Hors, at han i meget høj grad værdsætter træningen hos landsholdstræner Rudolf Zeilinger og ligeledes træningen hjemme i Randbøl med Rune Willum. For Sune Hansen er det både en drøm og et mål at komme på det danske A-landshold. På Eurodressage's spørgsmål, om hvor Matiné er i denne sammenhæng, fortæller Sune, at hun opholder sig i Tyskland på et aqua-træningscenter og forhåbentlig snart er tilbage i dressurtræning igen. Kilde: Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner