Mathias lægger ud med placering

24-07-2014 10:02

I Italien dyster juniorer, ungryttere og childrenryttere ved EM i springning fra i dag og frem til søndag. Ungrytternes indledende kvalifikation er nu overstået, og en af de danske ryttere snuppede en placering

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden Johansen og Tripoli e. Tiziano/Pageno, opdr. Irene og Niels Braun.

Ungrytternes første kvalifikation gik i en 145 cm høj klasse med 13 forhindringer i en metode C, hvor fejl omregnes til tid. Dagens bedste dansker finder vi på en 20. plads, hvilket lige netop sikrede en placering, og det var Mathias Nørheden Johansen med Tripoli i tiden 80,06 sekunder. På en 24. plads kom Camilla Ernst med Carre i en ligeså fin tid på 80,84 sekunder. 

I kvalifikationen var der 77 ekvipager til start og de 60 procent bedste - det svarer til 47 - samt ligeplacerede går videre til finalen. Det er godt nyt for de to ovenstående samt Julie Meiland Hansen med Coolman, som blev nummer 27 i tiden 81,39 sekunder. Den nykårede danske mester Shannon Meinert Ketterle med Bonaire sluttede som nummer 60 (89,01 sekunder), mens Gitte Dahl og Conan blev nummer 70 (98,88 sekunder.) 

Jævn fordeling i toppen 
I toppen var der en fin fordeling af placeringer mellem nationerne. Sejren gik til Hollandske Lisa Nooren med Flying Saucer Das Umburanas (73,89 sekunder.).

Derefter kom tyske Laura Klaphake med Nifrane de Kreisker (74,89 sekunder), russiske Natalie Belova med Cosimo (75,16 sekunder), engelske Chloe Winchester med Avoca Valkyrie (76,35 sekunder), svenske Irma Karlsson med Cornet (76,36 sekunder.) og schweiziske Emilie Stampfli med Nikita du Lout (76,41 sekunder). Emilies oprindelige tid var 72,41 sekunder, men grundet et nedslag blev der lagt fire sekunder til hendes tid. 

Spændende mesterskaber venter 
Der er seks sæt europæiske mesterskabsmedaljer for juniorer, ungryttere og children på spil i Arezzo i denne uge, og der lægges ud onsdag med 1. individuelle kvalifikation. De tre holdmesterskaber samt 2. individuelle kvalifikation afgøres i en klasse, der afvikles over torsdag og fredag, hvor ekvipagerne skal springe 1. runde torsdag og 2. runde fredag.

Fra 1. og 2. individuelle kvalifikation er det de bedste 60 procent af ekvipagerne (inkl. ligeplacerede på sidstepladsen), der går videre til de individuelle finaler søndag. De individuelle medaljer afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. individuelle kvalifikation samt finalen. Øvrige ekvipager springer B-finaler lørdag. 

Alle resultater kan findes her. Det koster 15 euro at købe sig adgang til livestreamingen fra mesterskabet her.

Kilde: DRF

Kilde: DRF

Info

Program

Onsdag den 23. juli
Kl. 12.30 Ungrytter: 1. indv. kval. (1,45 m)
Kl. 16.00 Children: 1. indv. kval. (1,25 m)

Torsdag den 24. juli
Kl. 8.00 Ungrytter: 2. indv. kval. + 1. runde team (1,50 m)
Kl. 11.45 Children: 2. indv. kval. + 1. runde team (1,25 m)
Kl. 15.30 Junior: 2. indv. kval. + 1. runde team (1,40 m)

Fredag den 25. juli
Kl. 7.30 Junior: 2. indv. kval. + 2. runde team (1,40 m)
Kl. 12.15 Children: 2. indv. kval. + 2. runde team (1,25 m)
Kl. 16.30 Ungrytter: 2. indv. kval. + 2. runde team (1,50 m)

Lørdag den 26. juli
Kl. 8.30 Children: B-finale (1,20 m)
Kl. 11.45 Junior: B-finale (1,30 m)
Kl. 15.00 Ungrytter: B-finale (1,30 m)

Søndag den 27. juli
Kl. 8.00 Junior: Finale (1,40 m)
Kl. 11.45 Children: Finale (1,30 m)
Kl. 16.00 Ungrytter: Finale (1,50 m)
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner