Gode danske resultater på Toscana Tour

02-04-2017 10:09

I italienske Arezzo rider flere danske ryttere i denne uge Toscana Tour og leverer den ene nulrunde efter den anden. En af dem er Thomas Sandgaard

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard og Nørremøllehøjs Ariel.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de danske springryttere, der netop nu rider i Italien, er Sofie Yderstræde, Christina Henriksen, Michael Aabo, Lars N Pedersen og Thomas Sandgaard samt ponyrytter Anna Sofie Tørnæs, og de fleste har i ugens løb opnået flere nulrunder og gode placeringer og dermed en super start for ham på udendørssæsonen.

Landsholdsrytter Thomas Sandgaard fortsætter den gode form fra sidste weekend i Arezzo med sine tre heste Nørremøllehøjs Ariel, De Semelly Edition og Amarone. Med Nørremøllehøjs Ariel e. Bøgegårdens Apollo/ Cajus (opdr. Uwe Thomsen) var han fejlfri og placeret fredag i en 140 cm klasse, og  lørdag igen fejlfri og placeret som nr. 5 i en 145 cm verdensranglisteklasse med 67 startende ekvipager.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med De Semelly Edition e. Diamant de Semilly/ Exorbitant xx (opdr. Klaus Thingholm Kristensen) har han været fejlfri og placeret i 140 cm klasser både fredag og lørdag, mens han med hingsten Amarone e. Arpeggio/ Potsdam var fejlfri og placeret som nr. 9 fredag i en 145 cm klasse, der var kvalificerende til Grand Prixen. Amarone har haft hviledag lørdag.

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner