Thomas Bach Jensen
To danske ryttere har redet Almased amatørturen her i Verden, hvor Maj-Britt Clayton/Dior og Frida Dorthea Bertelsen/Chopali er til start. I går red de Prix St. Georges og i dag Intermediaire I.
Fredag var hele dagen igennem præget af meget dårligt vejr, og det gik først ud over mange ekvipager i den indledende 7-års klasse, hvor bl.a. Marianne Helgstrand red i silende regn.
Under gårsdagens Almased-klasse åbnede himlens sluser sig helt og aldeles, da Frida Dorthea Bertelsen red sit program på Chopali. De kunne ikke gøre andet end at forsøge deres bedste, og det blev virkelig en hæderlig indsats. Se her et glimt af en sand vandpantomine:
I dag var det så Maj-Britt, der fik sig en ordentlig byge under hele sit ridt på Dior. I dag avancerede Frida til en andenplads i Intermediare I med knap 68%. Hun fortæller her om sit ridt i et skybrud i går:
– Egentligt var han fin på opvarmningen, og jeg fik løst et par småting, så vi var helt klar, da det var vores tur. Jeg har ikke ridehal hjemme, så jeg er vant til at ride ude, men ikke i skybrud. Jeg har aldrig prøvet at ride i sådan et vejr, og jeg kunne bare grine ad det. I galopprogrammet kunne jeg nærmest ikke, hvad jeg red fem imod, og så blev jeg helt rørt over, at han gjorde alt, hvad han kunne for mig, fortæller Frida og fortsætter: – Jeg fik et meget stort bifald, og folk kunne godt se, at det var noget at en opgave at ride i det vejr. Ellers har det bare været vildt fedt at ride ved sådan et arrangement. Jeg har allerede redet Almased-turen ved Equitour og ved World Cup-stævnet, og så var det selvfølgelig et mål også at ride turen i udlandet. Det har været en rigtig fed tur. Chop og jeg har været makkerpar i over 14 år, og når man har så langt et partnerskab med en hest, går man også igennem meget sammen. Oplevelsen i går bekræftede mig virkelig i det makkerskab og bånd, vi har, og at han virkelig vil gå gennem ild og vand for mig.
Stævnets start- og resultatlister.