Martin scorer førsteplads i landsstævnets første klasse

10-07-2010 11:58

Maria Schacht

Rytterforeningen Suså afholder i weekenden landsstævne i forlængelse af deres distriktsstævne fra d. 7. Martin Dinesen Neergaard satte sig på førstepladsen i den første klasse ved landsstævnet.
Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard/Bjerglunds Lovari e. Ladas vandt første klasse ved Riders Cup i Rytterforeningen Suså i går. (Foto: Ridehesten.com)

Gårsdagens resultater ved landsstævnet ser ud som følger; Martin Dinesen Neergaard/Bjerglunds Lovari e. Ladas vandt første klasse ved Riders Cup i Rytterforeningen Suså i går. Det var en Youngster B 120-125-130 cm klasse, og ekvipagen red to nulrunder og sluttede med en tid på 30,20 sekunder – præcis 4 sekunder hurtigere end nummer to. Andenpladsen gik til Marie Louise Horstmann/Acamorka e. Tenerife VDL, og de afsluttede deres to nulrunder med en tid på 34,20 sekunder. Hans Ley/Quiran e. Quidam De Revel tog tredjepladsen med to nulrunder og en tid på 34,98 sekunder. I MB1 springning heste var det tæt løb mellem de tre første placeringer, der alle holdt sig på en tid indenfor 31 sekunder. Dog vandt Kartni Nielsen/George e. Grosso Z med en tid på 31,01 sekunder. Andenpladsen gik til Søren Skovgaard/Catina e. Carano med en tid på 31,69 sekunder, mens Pernille Tribler/Revolution e. Tannenhof’s Cheenook kom på en tredjeplads med en tid på 31,95 sekunder. MA1 havde en suveræn vinder ved navn Kristian Skovrider med hesten Royal. De opnåede et fejlfrit resultat på 62,44 sekunder. Der var hele 6 sekunder op til nummer to, nemlig Marie Moesgaard/Corland Dane Dalgaard e. Corlando som opnåede et fejlfrit resultat på 68,28 sekunder. Tredjepladsen gik til Camilla Enemark/Argelith Sushi e. Stakkato, som opnåede et fejlfrit resultat på 69,72 sekunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner