Alle danske ungryttere i finalen

18-04-2014 19:38

Sandra Kristoffersen

De fire danske ungryttere, der er til start til CDI Stadl Paura, har alle sammen placeret sig blandt de 18 bedste i dagens klasse og får dermed lov til at ride kür i morgen

Copyright Ridehesten.com
Michala Mejlgaard Jensen og Uno IV.

Michala Mejlgaard Jensen leverede med Uno IV danskernes bedste resultat og var med 68,447% første uplacerede. Under de i alt syv placerede, var det igen Lisa-Maria Klössinger der tog sejren med FBW Daktari.

Derefter ligger Celine Boddum Clausen med San Rabino på en 13. plads med 67,395%. Anne Fabricius Tange har med DV-Vallakken Sundorfs Aqino e. Akinos / Leandro redet 66,737% og bliver nummer 15. Caroline B. Smidt er ligeledes kvalificeret til i morgen, da hun med Donna ender på en 17. plads med 65,342%.

I morgen starter dagen med kür-finalen for ponyrytterne kl. 8 og følges derefter med finalerne for juniorer og youngrider. Stævnet slutter dog først på mandag, da der fra i morgen af også ville være CDI3* for seniorer.

Følg stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner