Nina Marie Villadsen
En enkelt dansk rytter med heste fra RC Horses har denne weekend være til start ved CSI3*-W Warszawa Cavaliada i den polske hovedstad.
Allerede torsdag var der en placering at hente, da Martin Dinesen Neergaard sprang sig til en andenplads i en 130 cm klasse small tour på Boyzon St. Tropez med nul fejl i tiden 52,77 sek.
I fredagens 140 cm klasse medium tour blev det til hele to placeringer, nemlig en femteplads på Adam L med nul fejl i omspringningen i tiden 25,47 sek. og en syvendeplads på Boyzon St. Tropez med nul fejl i omspringningen i tiden 26,62 sek.
På Boyzon St. Tropez blev det til en tredjeplads i lørdagens 145 cm klasse medium tour finale efter en fejlfri omspringning i tiden 33,08 sek., og på Adam L opnåede Martin dertil en fjerdeplads med nul fejl i tiden 51,12 sek. i lørdagens Speed & Music 1,45m Longines Ranking klasse.
- Alle heste har været i stor form og gjort rigtig fin figur, fortæller Martin Dinesen Neergaard til Ridehesten.com.
Se flere resultater HER.