To danskere placeret i 150 cm

25-02-2023 20:08

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i Vejer de la Frontera, lykkedes det tidligere i dag to danske ryttere at ride sig til placering i den 4-stjernede 150 cm-klasse

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

39 ekvipager mødtes tidligere i dag i en 150 cm-klasse ved det 4-stjernede internationale stævne i spanske Vejer de la Frontera. 

Det lykkedes schweiziske Martin Fuchs at dominere resultatlisten, da han sikrede sig både sejren og andenpladsen i klassen. Det lykkedes dog også to danske ryttere at ride sig ind i placeringsrækken. 

Bedst af dem var Rikke Belinda Barker med den 10-årige Zarco di Arezzo Z e. Zandor Z/ Coriano Z, som leverede en fejlfri runde og tog ottendepladsen i klassen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jennifer Pedersen red ligeledes fejlfrit med den 9-årige Catdaddy e. Cascadello/ Quidam de Revel, og deres tid rakte til en flot tiendeplads i klassen. 

Ved stævnet i Vejer de la Frontera er en del danske ryttere, og de har gennem stævnet opnået mange flotte placeringer. Blandt andet har både Laura Baaring Kjærgaard og Zascha Nygaard Andreasen leveret flotte præstationer i 145 cm-klasser i dag. 

Følg stævnets start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner