Maria og Loxana topplaceret i Bremen

02-03-2013 11:43

Ved det internationale stævne i Bremen tog Blue Hors rytteren Maria A. Andersen andenpladsen i en stærkt besat Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Maria A. Andersen og Loxana.

Med den tidligere Årets Hoppe i Oldenburg Verband, 11-årige Loxana e. Diamond Hit / Argentinus, sikrede Maria A. Andersen en dansk andenplads i CDI*** Grand Prix i Bremen med 71, 638%.

Klassen blev vundet af østrigske Victoria Max-Theurer og superhoppen Blind Date e. Breitling W / Donnerhall med 74,809%. Norske Cathrine Rasmussen, der bor og træner i Danmark, opnåede også placering med sin Fernandez e. Florestan I.

Danske Maria A. Andersen slog mange etablerede ekvipager og placerede sig foran ryttere som Minna Telde, Ingrid Klimke, Christoph Koschl, Brigitte Wittig, Patrik Kittel m.fl.

Klassens resultat

Live fra Bremen via Clipmyhorse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner