Thomas Bach Jensen
Ved World Cup-kvalifikationen i polske Augustowek ved CDI Bajardo har tre dygtige, danske dressurryttere været til start.
Blandt femten startende i Grand Prix Kür i dag indtog danske Karin Nissen og den endnu lidt urutinerede Eno e. Eskadron/ Pardon en flot ottendeplads med 70,825% i deres World Cup-debut. Det lykkedes Mai Tofte Olesen og Rustique e. Heslegårds Rubin/ Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) at gentage fjerdepladsen fra Grand Prixen i går. I dag opnåede de 72,050%.
Mens sejren i dag gik til panske Morgan Barbançon og Girasol e. Gribaldi/ Landioso med 75,350%, så tog gårsdagens danske vinder, Malene Kohlschmidt Ebbesen og Mirá e. Michellino/ Cavan (opdr. Børge Thomsen), andenpladsen med 73,650%, selv om Malene ikke er helt vild med at ride kür. Mon ikke hjemrejsen synes knap så lang med en første- og en andenplads i bagagen.
Se stævnets resultater HER.