Dansk sejr ved CSI i Polen

10-11-2012 08:44
Ved CSI-stævnet i polske Leszno sikrede Karina Rie Truelsen igår en dansk sejr
Copyright Ridehesten.com
Karina Rie Truelsen og Qunnie.

Med to nulrunder og omspringningens hurtigste tid var Karina Rie Truelsen og Qunnie urørlige i small round klassen i Leszno i går. Blandt de 40 startende ekvipager var flere danskere og Samina Hayat leverede også dobbelt fejlfri med den 16-årige Heslegårds Lucky Boy e. Lucky Light / Diamant (opdr. Lisbeth og Niels Johnsen). I samme klasse var den mexikanske rytter Aurora Rangel de Alba fejlfri i begge faser med to forskellige heste, hvoraf den ene er danskfødt, nemlig Skovlundegaards Cassius e. Casirk Ask / Waldstern (opdr. Ann Hoffmann og Bøje Aagaard Pedersen). I den såkaldte Big Round (ROLEX Ranking Points) tog britiske George Whitaker sejren med hesten Tubana. Carsten Ganderup / Calipolla og Karina Rie Truelsen / Caput fik hhv. 9 og 11 fejl i denne klasse. Se resultater fra stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner