Lyserøde baller støtter brysterne

14-08-2020 09:00

Marie Rohleder

Stald KK's i Varde har fået deres wrapballer pakket ind i lyserødt plastik, fremfor det klassiske grønne for at støtte kampen mod brystkræft 

Copyright Ridehesten.com
De lyserøde baller. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg vil gerne støtte, hvor jeg kan, og så gør det mig bare glad at få lidt kulør på hverdagen med lyserøde baller, fortæller Kim Koehoorn Andersen fra Stald KK's ved Varde. Her driver hun et stort sted med plads til 50 heste med både avl, følbørnehave, fuldpasning af drægtige hopper og almindelig opstaldning. 

Da Kim skulle til at høste wrap i år, kontaktede hun sin lokale maskinstation Kochs Maskinstation for at høre, om de kunne skaffe noget lyserødt plastik at pakke ballerne ind i.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Formålet er at støtte kampen mod brystkræft, som er kendetegnet ved den lyserøde sløjfe, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse bruger. Her blev det så til lyserøde baller. 

– For to år siden kørte jeg til Holland med min datter, og der så vi rigtig mange marker fyldt med lyserøde baller. Det gav mig ideen til, at det måtte også kunne lykkes i Danmark. Selvom det har kostet lidt ekstra, så gør jeg det for en god sag, og det er meget sjovere at se på end de klassiske grønne eller sorte baller, siger Kim Koehoorn Andersen.

For hver rulleplastik som bliver brugt, bliver der doneret 30 kroner til bekæmpelse af brystkræft. 15 kroner fra henholdsvis leverandør og producent af rullerne under Pomi Industries. 

Copyright Ridehesten.com
Kim Koehoorn Andersen. foto: privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner