Løse heste skal beslaglægges af politiet

16-02-2009 15:24

Grethe Næsby

I England er der store problemer med uønskede, fritgående heste, som hærger bl.a. golfbaner. Harrow council truer nu med af beslaglægge hestene, inden der sker alvorlige ulykker.

I Harrow, England, har der gennem de seneste to år været store problemer med løsgående heste, som ingen vil kendes ved. Hestene har ødelagt golfbaner, haver, landbrugsjord og idrætsbaner, og det lokale byråd vil nu have politiet til at beslaglægge de løse heste. Op mod 40 heste er blevet holdt ulovligt på et stykke jord i Harrow, Middlesex, som dels tilhører byrådet og dels tilhører en familie, som intet har at gøre med hestene. Der er i det hele taget ingen, som vil erkende, at de har noget som helst kendskab til den løsgående hesteflok. - Vores største frygt er, at en bilist kører ind i en hest, udtaler en talsmand fra byrådet. - Noget må gøres, siger en klubsekretær fra den berørte golfklub, Ron Jones: - Sidste år måtte vi lave 17. green fuldstændig om, og det kostede os 30.000 pund. I 2007 vandt byrådet i Harrow en sag imod Nathan og Tina Jordan of Oxhey Lane, Hertfordshire, som havde 75 heste gående ulovligt på et stort stykke land i samme område. Ægteparret nægter dog at have kendskab til de nuværende løse heste. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner