Annika Knudsen Lorentsen
Landsstævnet hos Esbjerg og Omegns Rideklub er nået vejs ende og i dag bød på flere kür-klasser. En af dem var Grand Prix kür, hvor der var otte ekvipager til start.
Sejren gik til Lone Madsen med Heslegård's Rosmarin e. Heslegård's Rubin/ Heslegård's Louis (opdr. Heslegård Stutteri I/S). Ekvipagen opnåede i dag 74,542 procent og blev belønnet med flere 8-taller undervejs.
Andenpladsen tog Christian Tudela Ruiz med Blue Hors Zick Flower e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) med 73,209 procent.
Rose bedst i Inter-kür
I Intermediaire I kür var der seks ekvipager til start, og blandt dem var det Rose Christiane Koefoed Rasmus med Aston Martin e. Monteverdi/ Sixtus (opdr. Lone H. Andersen), der leverede den bedste præstation. Hun opnåede i dag 71,584 procent.
Andenpladsen sikrede Rie Elisabeth Obling med Kirsebærgårdens Fabienne e. Fürstenball/ Weltmeyer (opdr. Tine Lautrup Petersen).
Ridehestens fotograf var til stede ved stævnet i går, og alle billederne er online på ridehesten.com.