Britt Carlsen
Hele 20 7-årige heste red i dag kvalifikation til 7-års finalen på lørdag. Det blev en lidt blandet fornøjelse for de danske ryttere, men det lykkedes for Lone Bang Larsen at ride Thranegaardens Rostov e. Blue Hors Romanov (opdr. Jens Riishede Jensen) ind i finalen med 70,684% - Rostov var en rigtig kammerat på banen, indledte Lone og fortsatte. Jeg fik to store fejl i programmet, men det var mine egne. Det var få fedt, at Rostov ikke kiggede på banen, og den får bare let ved de svære ting, fortæller Lone, som var tilfreds med dagens resultat.
Jacob Nørby Sørensen sluttede lige udenfor finalepladsen på 11. pladsen med Møgelbjerg Romeo e. Blue Hors Rush Hour (opdr. Jytte og Hans Knudsen). Han var tilfreds med sit ridt, for han har kun haft hesten i knap 3 måneder, og den reagerede godt på omgivelserne, og viste en sund indstilling til tingene.
Vinder blev en helt ekstraordinær hest, Forlan e Jazz redet af Malin Nielsson til 76,966% - når man hører ejerskabet bag denne hest, så kan man næsten også regne ud, at her må være tale om noget specielt: Johan Ifverson, Patrik Kittel og Andreas Helgstrand står bag.
Se resultatet HER