Line Heltborg og Isabel Hvitved vinder guld til NM

30-06-2018 23:05

Det går godt i Drammen! To guldmedaljer kom på danske hænder hos ponyerne, og sølvet blev bedste resultat hos childrenrytterne

Copyright Ridehesten.com
Isabel Vang Hvitved og Doon Laddie.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har nærmest regnet med medaljer ned over de danske ryttere til NM i Drammen, Norge. Det blev i dag til endnu tre guldmedaljer. Det var Line Busk Heltborg på Gogo M for kat. 2 og Isabel Vang Hvitved på Doon Laddie for kat. 1.

Spændende omspringning hos kat. 2
Det var en nervepirrende omspringning, som de to danskere skulle igennem sammen med tre svenskere. Der skulle rides stærkt og fejlfrit, hvis man ville placere sig i toppen. Både fejlfrit, men også med omspringningens hurtigste tid, var Line Busk Heltborg umulig at slå for de andre ryttere. Hun red med tiden 28,90 sekunder. Det samme gjorde sig gældende for Cecilie Kjær, der med Bassy var den næsthurtigste rytter og fejlfri, og dermed kunne hun hænge sølvmedaljen om halsen. Hendes tid var på 29,28 sekunder.

Af de tre svenske ryttere blev det Thea Gånehed der med Woodfield Night Light der var den eneste fejlfrie med tiden 29,92 sekunder, og hun placerede sig dermed foran sine to landskollegaer.

Resultatet af klassen kan ses her

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sikker guld til Isabel Vang Hvitved
Fordelingen af medaljerne var der ikke meget tvivl om på vej ind i den afgørende runde. Hvis bare Isabel Vang Hvitved kunne ride fejlfrit, så var der ikke tvivl om at guldet var hendes – for ingen andre ryttere havde lykkedes med at ride fejlfrit i alle tre runder forinden. Med ro og overblik var det lige præcis hvad Isabel Vang Hvitved gjorde, og uden den store konkurrence blev hun guldmedaljetager til dette års NM for kat. 1. Nærmeste konkurrent var Anna Sofie Tørnæs med Strattonstown Nearly Gone, der som eneste ekvipage havde 4 fejl med sig ind i finalerunden, og også her blev der redet med ro og overblik, så sølvmedaljen kunne tages sikkert hjem uden en omspringning.
Det blev svenske Sally Wikner der tog bronzemedaljen.

Resultatet af klassen kan ses her. 

Omspringning om både guld og bronze
Hos childrenrytterne måtte der gang i hele to omspringninger. Først og fremmest var der guldmedaljen, der hang mellem svenske Alma Carlen med Corsica Q og danske Noona Wildfang Linde med Chelino. Desværre blev det i omspringningen til en bom, og det betød at Alma havde nærmest alt den tid, der skulle til. Bare runden var fejlfri, og det blev den. Det betød at på trods af en hurtig omspringning, at Noona Wildfang Linde måtte tage til takke med sølvemedaljen.
 

Men forinden havde der også været kamp om bronzemedaljen. Hele fem ryttere måtte kæmpe om den eftertragtede bronzemedalje, efter de alle sammen havde samlet sig 4 fejl i de foregående fire runder. Med en hurtig tur, blev det Amalie Reimer Nielsen med den 21-årige og meget rutinerede Pionier der kunne hænge bronzemedaljen om halsen. Sammen med danske Sabine Karlskov Lange på For Joy var det de eneste to, der red fejlfrit i omspringningen, men Sabine var lige over 3 sekunder langsommere end Amalie.

Resultatet af klassen kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner