Isabel Vang Hvitved bedste dansker i ponyklassen

17-10-2019 20:04

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev belgisk sejr i ponyernes 120 cm klasse her til aften ved World Cup Herning, mens bedste dansker blev Isabel Vang Hvitved, som endte som nr. 2

Copyright Ridehesten.com
Frederik Mees. Foto: Ida K. Dragvik Dalgaard

Blot en dansker blandede sig i toppen af dagens CSIP 120 cm klasse. 33 ekvipager var til start i klassen, som blev afviklet over to faser, hvor hurtigste ekvipage, som samtidig var fejlfri, i anden fase løb med sejren.

– Jeg er "over the moon". Det er bare helt vildt overraskende og fantastisk, fortæller Frederik Mees fra Beligen, som netop har vundet CSIP 1.20 m til World Cup i Herning. 

Han red en lynhurtig runde på ponyen First Rate de Tinmont i tiden 23.51, en pony som han kun har redet siden april i år. 

14-årige Frederik Mees fortæller desuden at han er rigtig glad for at prøve at ride og tilmed vinde til et stort internationalt stævne i Danmark. Det er anden gang, at han konkurrerer i Danmark. Hans træner har sørget for at filme alle Frederiks ridt, så de kan sende videoerne hjem til hele familien i Belgien, som venter i spænding. 

Copyright Ridehesten.com
Isabel Vang Hvitved. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Flot andenplads til en dansker
På andenpladsen kom Isabel Vang Hvitved på sin egen pony Jack The Lad i tiden 24.56. 

– Vi red en rigtig god runde, og Jack var bare så klar i dag, siger Isabel Vang Hvitved på 16 år. 

Isabel har redet i 7 år, og hun blev bidt af ridesporten efter hendes storesøster begyndte at ride. 

– Min storesøster er ligesom mit idol, så jeg skulle bare gøre det samme som hende, siger Isabel. 

I morgen skal ponyerne i aktion igen, hvor de skal ride FEI Jumping Ponies Trophy opvarmningsklasse. 

Se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner