Lena Leschly Åmand - ny nordisk mester

15-06-2013 14:29

Med et fantastisk kür-program, der af dommerne blev belønnet med hele 72,300%, vandt Lena Leschly Åmand guld ved NM i dressur, i Helsinki, Finland 

Med en score på 72,300%, og med over 2 % point ned til sølvmedaljen, sikrede Lena Leschly Åmand sig sin anden guldmedalje ved NM på hesten Gørklintgårds Fanero e. Olympic Ferro/Le Mont-H (opdr. Jørgen Ravn). Sølvet gik til svenske Caroline Bonde på Deela Mae, der opnåede 70,275% for sit program. Bronzemedaljen blev også svensk, idet Caroline Darcourt og hesten Paridon Magi fik 68,675%, stærkt efterfulgt af Bo Høstrup og Cajo e. Cameron/Calato (opdr. Leif Konradi), der opnåede 68,375%, og dermed måtte nøjes med fjerdepladsen. Malene Folmer Jensen og Acapello Foldager e. Akinos/Loran (opdr. Karen og Lars Nielsen) fik en flot femteplads med scoren 67,375%, og Anne Sofie Åen på Schambuca Sølyst e. Schwadroneur/Alibi (opdr. Poul Erik Pedersen) blev placeret som nummer 10 med 65,400%.

Det danske dressurlandshold vandt i går, fredag, guld i holdkonkurrencen ved NM i Helsinki, efter en super flot indsats.   

NM for seniorer hele weekenden
Senere i dag lørdag, gælder det de individuelle medaljer i springning, som starter klokken 15.00 dansk tid, mens holdkonkurrencen i springning løber af stablen søndag klokken 12.00.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Se flere resultater her.

Følg stævnet via live streaming her.

Helsinki Masters 2013

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen