Le Champ Ask midlertidig taget ud af avlen!

28-04-2009 08:33

Britt Carlsen

Avl
Stutteri Blue Hors har måttet tage deres dejlige fløjhingst fra Dansk Varmblods hingstekåring i år, Le Champ Ask ud af avlen
Copyright Ridehesten.com
Han sprang ud af karakterskalaen ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, Le CHamp Ask, har været det store samtaleemne i både rytter og avlerkredse siden Blue Hors erhvervede den smukke skimlede hingst for 1,1 mio. euro på auktion i Vechta. Hingsten er nu taget ud af avlen på ubestemt tid. (Foto: Ridehesten)

Det er med stor beklagelse, at vi desværre må meddele, at hingsten Le Champ Ask har problemer med sædkvaliteten. Vi har på nuværende tidspunkt måttet konstatere, at næsten alle inseminerede hopper både i Danmark og i udlandet ikke er blevet drægtige, fortæller Esben Møller fra Blue Hors. På trods af, at sæden umiddelbart ser rigtig fin ud ved tapning, samt resultatet af de undersøgelser, man kan lave af sæden herhjemme, ser rigtig fine ud - er drægtighedsresultatet langt fra tilfredsstillende. I den forbindelse har vi i samråd med dyrlæge Jesper Møller Nielsen, Ansager Dyrehospital, og Landbohøjskolen i København bedt en af verdens førende eksperter på området, professor Sieme fra Tierärztliche Hochschule i Hannover, om at undersøge sæden. - Så indtil resultatet af sædundersøgelserne foreligger, vil Le Champ Ask blive taget ud af avlen, fortæller Esben Møller med dyb beklagelse. Den supervelspringende og særdeles velgående unghingst begejstrede alle, både ved kåringen i det tyske Oldenburg forbund og senere også de mange danske ryttere og avlere, der så hingsten trylle med forhindringerne i løsspringningen i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Efterfølgende bestod hingsten med lethed sin 10-dages test, og det var ventet, at den smukke skimmel, som Stutteri Ask erhvervede sig på auktionen i Vechta til 1,1 mio. euro, ville tiltrække mange hopper i sæsonen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner