En perlerække af placeringer

05-04-2014 12:59

... er det blevet til for de adskillige danske springryttere, der har taget turen til Zangersheide for at deltage ved Z-tour. Fredag var der placerede danskere i 11 ud af 12 klasser.

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Confidence fik fredag en femteplads i en 145 centimeter-klasse.

Den eneste danske sejr stod Martin Neergaard for. Han og 8-årige Balentina S B (e. Sam R/ Indoctro) vandt en 115-klasse.

I de højere klasser var der dog masser af dansk islæt. 

Søren Pedersen og Tailermade Quinnus (e. Quidam's Rubin/ Grannus) blev nummer fire i en tre-stjernet 140-springning. I samme klasses, lige efter Søren Pedersen, kom Martin Neergaard og Adam L. (e. Tangelo Van De Zuuthoeve/ Gemus).


På 145 centimeter sprang Søren Pedersen og Tailormade Confidence (e. Cordalme/ Grannus) ind på en femteplads.

I næste klasse gjaldt det så 150 centimeter, og her rakte Kasper H. Hansen og Limbos nul fejl i tiden 66,42 til en 17. plads. 15-årige Limbo er efter Limbus/ Lasino.

Og sådan forsatte det så.


Rikke Haastrup og Landlysts Cocquett (e. Corrado I/ Quidam de Revel) blev nummer syv i en 135-klasse.

I en 130-klasse fik Janne Falkenberg og Atlantis B (e. Karioka del Follee/ Landaris) en 11. plads. I endnu en klasse på 130 centimeter var der to danskere på henholdsvis ottende- og niendepladsen, Rikke Haastrup Pedersen med Tnt Explosive (e. Tinka´s Boy/ Calypso) og Pedro Gosk med Big Red (e. Cartani/ Quidam de Revel).

Christian Jansen og hans egen Casandra (e. Casir Ask/ A'Khan Z) deltog i en 120-klasse for seksårige heste - og det med en andenplads til følge.I samme klasse besatte Jansen i øvrigt også tiendepladsen, her med Crescendo Z (e. Crown Z/ Capitol).

En andenplads fik også Kaisa Aino Andersen, der fredag morgen sprang en 125-klasse på Palou de Ligny (e. Palouchin de Ligny/ Calypso II). Kaisa Aino Andersen var på pletten igen i næste 125-klasse, denne gang med Converter II (e. Contender/ Silvio I). Det blev til en syvendeplads. Seks pladser længere nede i præmierækken stod Torben Frandsen, der med Caramba (e. Cellestial/ Grannus) fik en 13. plads.

 

 

 

 

 

 

,

 

 

 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen