Thomas Bach Jensen
Nr. 4 på verdensranglisten schweiziske Silvia Iklé springer af OL-toget til Hong Kong og trækker hele sit landshold med sig. Efter den schweiziske førsterytter har meddelt, at hun hverken vil deltage med sin førstehest Salieri eller vil tillade sin andenhest Romario at deltage med dens rytter ved OL i Hong Kong i august måned, har den scheiziske landstræner Jürgen Koschel indset, at uden Iklé er holdet for svagt. Koschel mener ikke, at de klimatiske forhold i Kina er meget anderledes end ved tidligere OL i bl.a. Seoul og Atlanta og mener desuden, at det er helt uacceptabelt, at Iklé har meldt fra i sidste time, når rejsetid og klima mv. har været kendt i flere år. "For hver enkelt OL-deltager er det en stor ære og ofte et livsværk at deltage og når en enkelt deltager trækker et helt hold med sig i beslutningen om ikke at deltage, er det helt imod den olympiske ånd". "Derfor siger jeg mig desværre nødsaget til at fratræde min stilling som schweisisk holdleder. Det med er stor beklagelse, men jeg ser ingen anden udvej" slutter tyske Jürgen Koschel i dyb skuffelse. Tilbagetrækningen af det schweiziske hold kan få positive konsekvenser for den mulige kvalificering af et dansk hold, da det giver tre ekstra OL-pladser for rytterne at konkurrere om i første halvdel af 2008. Kilde : Eurodressage.com