Laumann genvandt DM-titlen

24-06-2009 12:00

Grethe Næsby

Rikke Laumann Nielsen er forsat Danmarks bedste voltigør. Ved DM i voltigering 2009 forsvarede hun sin titel fra 2008

Det var to af Danmarks absolut bedste voltigører der udfordrede hinanden ved DM i voltigering 2009. Rikke Laumann Nielsen var forsvarende dansk og nordisk mester fra 2008, mens Marianne Tovborg vandt bronze ved både Danmarks- og Nordisk Mesterskab i 2008. Begge piger er udtaget til EM i Sverige i slutningen af juli, hvor de skal forsvare de danske farver. Det stod dog hurtigt klart, at Rikke Laumann Nielsen var favorit til titlen, da hun gennem alle fire discipliner lå foran Marianne Tovborg. Og med et samlet resultat på 7,974 mod Marianne Tovborgs 6,817 kunne Rikke Laumann Nielsen igen lade sig hylde som danmarksmester. Rikke Laumann Nielsen er stadig danmarksmester i voltigering. 2. pladsen gik til Marianne Tovborg ved DM i voltigering, der blev afholdt på Hvidovre-Avedøre Rideklub 20. – 21. juni 2009. Stenlille Sportsrideklub vandt DRF-mesterskabet i voltigering for hold 2009. Hermed slog de sidste års danske og nordiske mestre fra Voltigeklubben Thommysminde, der endte på 2. og 5. pladsen med deres to hold. Værterne fra Hvidovre-Avedøre Rideklub blev nr. 3, mens Møllebakken Rideklub blev nr. 4. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner