Lars Bak med flot placering i 155 cm

11-11-2023 21:55

Lars Bak Andersen leverede i dag et flot ridt i den 5-stjernede 155 cm-klasse til det internationale World Cup-stævne i Verona, Italien

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen her med Ethene. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend repræsenterer Lars Bak Andersen det danske flag ved World Cup-stævnet i Verona, Italien. Med sig har han hestene Baloucan e. Baloubet du Rouet/ Cancara, Catelly e. Catalido/ Ephebe for Ever og Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado 3.

I dag lykkedes det Lars Bak Andersen at ride en placering i top-10 hjem i den 5-stjernede klasse på 155 cm. Sammen med Catelly klarede han sig fejlfrit igennem hovedspringningen, men i omspringningen tog ekvipagen desværre fire fejl med sig, men nåede i mål på tiden 46,88 sekunder. Det placerede dem som nr. 9 i det stærke felt, hvor der var 43 ryttere til start. 

Klassen blev vundet af franske Julien Epaillard, der sammen med Cancun Torel Z e. Cosinhus/ Grannus red sig fejlfrit igennem omspringningen på 36,78 sekunder. 

I morgen starter Lars Bak Andersen Ethene i World Cup-klassen på 160 cm. Det er dermed den tredje World Cup-kvalifikation for Lars Bak Andersen i denne sæson. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Klassens resultat. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Se video af ridtet her: 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner