Dramatisk World Cup start (opdateret)

25-04-2013 15:20

Britt Carlsen

World Cup Finaler - Dagens Grand Prix dressur, der afgør startrækkefølgen til lørdagen Kür finale blev dramatisk, da den regerende titelholder samt flere andre topekvipager ikke fik vist sig optimalt. Se web tv inerview med Anna Kasprzak (opdateret med vinderinterviews)

Det blev tyske Helen Langehanenberg og den tidligere UVM verdensmester Damon Hill NRV e. Donnerhall, der trak sig sejrrigt ud af dagens Grand Prix-klasse med 79,863% efter et harmomisk program hvor hingstens tre fremragende grundgangarter rigtig kom til deres ret - kombineret med en meget flot passage.
Det blev, lidt uventet. hollandske Edward Gal og Glock's Undercover e, Ferro der kom Helen nærmærst med 78,565% Den sorte vallak brillierer med flot piaffe og især flotte overgange, mens travøgninger ikke er dens spidskompetence. Gal har hesten under total kontrol hele vejen og det gav dem 78,455% 

Svenske Tinne Vilhelmson-Silfvén og Don Aurello e. Don Davidoff fik næsten taget til at lette, da hun red sig ind på tredjepladsen efter smukke øgninger og flot passage samt et sikkert galopprogram vurderet til 77,432% Den regerende titelholder Adelinde Cornelissen lagde godt fra start på Jerich Parzival, og selvom han ikke skubber så godt af som ønsket i passagen, og i dag gik lidt med åben mund, var hun helt oppe nær den førende rytter, da Parzival pludselig rejste sig og snurrede rundt i den anden piaffe. 75,410% og en 4. plads i dagens konkurrence. Isabell Werth, verdens mest vindende dressurrytter ved mesterskaber med imponerede 29 medaljer heraf 21 af guld. Isabell og Don Johnson FRH e. Don Frederico fortrængte lige netop Anna Kasprzak fra femtepladsen. Anna og Donnperignon leverede et sikkert og meget harmonisk program, og eneste lille mislyd var et mindre kiks i serien af 2'er changementer. De opnåede 74,894%

Sidsel Johansen og Schianto e. Gribaldi havde ikke deres bedste tur i dag. Schianto fik lidt mundproblemer, og det prægede en del af deres ridt, som af dommerne blev vurderet til 69,878% De fik en 9. plads foran den tidligere EM bronzevinder Patrik Kittel og Watermill Scandic der lavede mange fejl i dagens konkurrence og sluttede med 69,559%

Se Sidsel fortælle om sit ridt her eller via linket til højre.

Samtlige ryttere har adgang til lørdagens kürfinale. Se vores gallerie.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner