Landstræner prioriterer DYD-stævnet

16-04-2013 06:37

I den kommende weekend afvikles første DYD - Danish Youth Dressage stævne på Vilhelmsborg i Århus

Copyright Ridehesten.com

Arrangørerne oplyser, at tilslutningen til stævnet har været helt overvældene: - Faktisk måtte vi oprette ventelister allerede to dage efter, at vi havde åbnet for tilmelding, fortæller Gerd Røy, der er én af arrangørerne bag det nye stævne koncept, og fortsætter: - der er ingen tvivl om, at stævnet er blevet godt modtaget og opbakningen har været stor på alle fronter.

Også landstræneren for junior og -ungrytterholdene Ulrik G. Sørensen bakker op om stævnet. - Vi har vores fantastiske ECCO Cup-turnering som på bedste vis fremmer eliten og er med til at skabe et meget højt niveau inden for dansk ungdomsdressur. DYD-stævnet er et rigtig godt supplement til ECCO-turneringen, fordi rytterne her bl.a. kan ride med på yngre heste, der endnu ikke er klar til de større opgaver og fortsat konkurrere mod jævnaldrende. Samtidig får de mere rutinerede ryttere, der rider på landsplan en udvidet mulighed for netop at træne og dygtiggøre sig endnu mere i konkurrence og inspiration med hinanden. Det bliver spændende at følge afviklingen og jeg vil selv være til stede både lørdag og søndag for at følge rytterne, slutter Ulrik G. Sørensen.

DYD – Danish Youth Dressage sponsoreres af CATAGO

Find nærmere info om stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner