Jette Nevermann: 1/2 år som landstræner

14-08-2013 12:46

Signe Wiese

Efter at have bestridt posten som landstræner for ponydressurrytterne i 1/2 år gør Jette Nevermann nu status, og kan se tilbage på seks måneder med masser af travlhed og stævner

Copyright Ridehesten.com
Jette Nevermann gør status efter 1/2 som landstræner.

Mit første ½ år som landstræner, forår/sommer, der altid er meget komprimeret med masser af stævner såvel nationalt som internationalt, træningssamlinger, samt observationsstævner, er overstået, - og godt syntes jeg.

Sådan en komprimeret tid kræver meget fra alle sider, rytter, træner, forældre for at få det hele til at gå op i en højere helhed. De ryttere der blev udtaget til at repræsentere Danmark til NM og EM formåede at ride til det vi kunne forvente.

NM gav holdmedaljer og næsten alle de individuelle medaljer vi havde håbet på. NM på Flyinge, der lå dejlig tæt på Danmark, var en rigtig positiv oplevelse.

EM i Italien, nærmere betegnet i Arezzo var noget af en udfordring mht. transporten derned. Et godt samarbejde mellem forældre der fik godt koordineret overnatning mv. gjorde, at alle havde en god tur såvel frem som tilbage.

Arezzo, der ligger i Toscana var et fantastisk sted. Staldene, banerne, afviklingen, informationen, omgivelserne, ja, alt var helt super og til alles tilfredsstillelse, - ja, der blev næsten ikke klaget over at det var 37 grader varmt !

Vores 4. plads for hold og 2 ekvipager i finalen var et ganske godt resultat. Vi ville naturligvis gerne have haft bronzen, med lidt mere held havde vi været der, - selvom ”vores danske pony” SL. Lucci, der er blevet engelsk, gik næsten alt for godt og tog revanche fra EM i Polen i 2011, hvor han var den der fik 3. pladsen vippet over på den danske side dengang.

Der var blandt hele teamet en fantastisk stemning og sammenhold, ryttere, forældre og trænere kom fantastisk ud af det sammen, - det skal alle have tak for.

Efteråret vil for nogle blive afskedsperioden med farvel til jeres elskede ponyer, men jeg ved at for de fleste vil et nyt og spændende år med ny hest hurtigt blive hverdag som det var med jeres pony, og en ny og spændende periode starter og hvor jeg håber at i lige så seriøst vil fortsætte med at udvikle jeres talent og bruge den lærdom i har fået gennem jeres ponytid.

For dem der stadig er ponyryttere vil der ske lidt ændringer i forhold til tidligere. Der vil komme talentsamlinger/stævner, som jeg vil glæde mig til at se. Der vil i sen efteråret og vinteren blive afholdt træningssamlinger hvor jeg vil tage fat i såvel eksisterende ekvipager og nye, så vi gennem vinteren, i tæt samarbejde med jeres trænere kan tage fat i at udvikle jer og ponyerne over vinteren, så vi er klar til foråret og den hektiske periode der så igen starter. Det første stævne hvor jeg vil være til stede er Hold DM i Frederikshavn. Det er et fantastisk stævne og klubben gør meget for at holde stemningen i top, - og maden er til 5 kokkehuer! Vi ses!

Venlig hilsen
Jette Nevermann

Kilde: Ponydressur.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner