Landsskuet åbnes idag

01-07-2010 13:21
Avl
Landsskuet i Herning viser den 1.-3. juli 2280 af de allerbedste kreaturer, heste, får, geder, kaniner og fjerkræ fra hele landet

Oplevelser for hele familien finder sted på landsskuet i Herning torsdag, fredag og lørdag den 1.-3. juli 2010, hvor Landsskuepladsen rummer udstillinger, aktiviteter og oplevelser, der favner tilbud til både den professionelle landmand, det udendørs liv og hele Familien Danmark. Have, natur, fritid og fødevarer er også blandt emnerne på Landsskuet, og på barselsgangen kan børnene møde nyfødte pattegrise, småkalve og kyllinger, skriver Landsskuets hjemmeside. Hesteudstillingen omfatter tyve forskellige racer fra de mindste til de største og løber i alt op på ca. 350, men det antages, at dyrskuepladsen i løbet af weekenden bliver betrådt af omkring 500 heste, idet showhestene ikke indgår i selve udstillingen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner