Solid afslutning ved Baltic Cup

04-09-2016 13:56

Baltic Cup i Kristiansand rundes af for denne gang, og en række unge danske springryttere har ugen igennem redet flotte resultater hjem. Igen idag med gode placeringer

Copyright Ridehesten.com
Kia Keller og Bella var blandt de danske kategori III-ekvipager ved Baltic Cup.

Søndagen er sluttet af med Grand Prix (130 cm) for I'er ponyer, hvor Theodor Linde med Bel Air tog andenpladsen, mens Camilla Mortensen med Soniadoir blev nr. 4, og sidste dansker Christine Thirup Christensen sluttede som 5'er med Doon Laddie.

I kategori II-ponyernes Grand Prix (120 cm) blev Danmark repræsenteret af Louise Engelstedt, der med Fair Choice Tokay blev klassens nr. 2. I kategori III-ponyernes Grand Prix (100 cm) placerede de danske ryttere sig som nr. 4 5 og 6 med bedste resultat til Kia Keller og Bella.

Se alle stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner