Landets bedste islandske heste til DM på Djursland

27-06-2008 08:03

Maja Golles

11.-13. juli afholdes der DM for islandske heste i Feldballe på Djursland.

På Stutteri Birkegaarden i Feldballe har de længe være i gang med de praktiske forberedelser, som nødvendigvis skal til, når omkring 150 heste og deres ryttere indtager stalde og baner – og der samtidig forventes i omegnen af 3.000 tilskuer, hvoraf omkring 200 overnatter. Lørdag aften er der stor gallafest med mad og drikke og levende musik. Knap 350 har på forhånd sikret sig en billet til gallafesten, så der er ikke tvivl om, at der bliver fest! Marianne og Michæl Skatka på Stutteri Birkegaarden ser frem til nogle travle dage og glæder sig meget til at slå dørene op og byde folk fra nær og fjern velkommen. Den islandske hest er kendetegnende ved, at den mestrer hele fire eller fem gangarter, hvor andre heste som regel ”kun” går skridt, trav og galop. Konkurrencer på islandske heste handler om at vise, at hesten mestre disse gangarter til fuldkommenhed. Danmarksmesterskaberne afvikles i ni forskellige discipliner. Langt de fleste ryttere og heste stiller til start i mere end en disciplin, men der er også ryttere og heste, som specialiserer sig i en enkel disciplin. Udover mesterskaberne og medajlerne, så kæmper rytteren også om noget, som de måske i endnu højere grad ønsker sig: En plads på det danske landshold, som skal af sted til Nordiske Mesterskaber i Seljord i Norge i august måned. Her vil Danmark stille med fuldt hold – dvs. 10 seniorer (22 år og derover), syv ungryttere (16 – 21 år) og fem juniorer (12 – 15 år). Det er præcis de samme opgaver der stille til rytterne i de tre aldersgrupper. Der er ingen forskel. Som noget lidt specielt, så deltager også udenlandske ryttere i Mesterskaberne. Det gør de for at samle point til evt. at blive udtaget til deres eget lands landshold. Det gælder f.eks. ryttere fra Island og Norge, som pt. bor her i landet, og det forventes, at de vil klare sig endog rigtig godt i konkurrencerne! En af disse udenlandske ryttere er svenske Fredrik Rydström, som har slået sig ned på Mols og stiftet familie. Han bor i Krakær sammen med kæresten Malu Logan og deres to børn Noa og Milla. Fredrik er forsvarende nordisk mester i 5-gang med hingste Krókur, og har nu boet så længe i Danmark, at han kan stille op på det danske landshold. Alle er velkomne til at kigge forbi på Stutteri Birkegaarden i de dage , hvor mesterskaberne finder sted. Konkurrencerne vil være i gang fra morgen til aften. Fredag og lørdag koster det kr. 50,-. Søndag er prisen kr. 80,-.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner