Nu skal det være slut med miniatureheste på fly

31-01-2020 12:17

Camilla Tiefensee Schrøder

På amerikanske indenrigsflyvninger er det tilladt at have miniatureheste og andre usædvanlige dyr med som støttedyr. Men det er mange flypassagerer blevet trætte af, og efter et stigende antal klager er der blevet stillet et lovforslag for at afskaffe "Noas Ark i luften"

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I USA har man i mange år haft ret til at medbringe et emotionelt støttedyr på flyrejsen kvit og frit. Loven blev i sin tid lavet for, at krigsveteraner ville få lettere ved at flyve.

Siden er loven blevet udnyttet i stor stil, derfor har man både kunnet se påfugle, grise, kænguruer og miniature-heste ombord på amerikanske fly.

Men det skal der nu gøres op med. Det amerikanske Transportministerium (DOT) foreslår, at det eneste støttedyr, som skal være tilladt på fly i fremtiden, skal være en trænet hund. Det skriver NBC og ekstrabladet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Slut med "Noas Ark"
Sara Nelson, formand for flypersonalets fagforening CWA med over 50.000 medlemmer, lovpriser forslaget. Hun fortæller om medlemmer, der er blevet skadet på grund af løsslupne kæledyr i kabinen.

– Noas Ark i luften kommer forhåbentligt til at slutte. Passagerer som påstår, at deres kæledyr er emotionelle støttedyr, har truet sikkerheden og helbredet for passagerer og personale i de seneste år. Utrænede kæledyr skulle aldrig have lov til at være frie i en flykabine, siger Sara Nelson til NBC.

Der har det seneste år været et stigende antal klager over støttedyr på nationale fly, men indtil nu har ingen kunnet gøre noget ved det, fordi flyselskaber i henhold til loven er forpligtede til at anerkende alle "servicedyr", kun med undtagelse af meget usædvanlige dyr som slanger, reptiler, ildere, navere og edderkopper.

Lovforslaget vil være i høring i 60 dage, og hvis det bliver vedtaget, så vil scener som denne snart være fortid:

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner