Britt Carlsen
Guldvinderen fra OL i Hongkong, canadiske Eric Lamaze er alene i spidsen af den individuelle konkurrence med 0 fejl. Han har også set meget sikker ud de seneste dage, og nu melder spørgsmålet sig så: kan han gøre det igen? Foran rytterne venter to hårde runder fredag, hvor vi igen forventer at få temperaturer over de 30-35 grader.
Tre ryttere har en enkelt fejl med sig, det er USAs Kent Farrington, Sveriges Peder Fredricson og Hollands Maikel van der Vleuten. Roger Yves Bost fra det guldvindende franske team har 2 fejl, Rene Tebbel Ukraine 3 fejl.
Banerne har været teknisk udfordrende her ved OL, og i dag blev tiden en faktor, som gav andledning til taktiske overvejelser og der er ingen tegn til, at det skulle blive lettere i den individuelle finale fredag. Det betyder, at resultatet langt fra er givet, selvom Eric Lamaze' Fine Lady har sprunget særdeles godt og forsigtigt, men i dag måtte hun anstrenge sig noget i den store trekombination. Peder Fredricsons All In springer fortsat helt ubesværet og let gennem banerne, og der skal blive meget spændende at se, hvorvidt Peder kan springe endnu to fejlfrie runder.
I det lidt "slagne" felt af ryttere med fire fejl ligger McLain Ward og Azur fra USA, en bom den første dag kan betyder forskellen på en guldmedalje eller ingen medalje for parret på fredag. Siden den første, individuelle konkurrence har Azur ikke rørt en bom. Den regerende verdens- og europamester Jeroen Dubbeldam og Zenith samlede fem fejl op i dag, og med 9 fejl må man formode, at de er helt ude af topkampen.
Dog går de bedste 35 ryttere ind til finalen uden de opnåede fejl, så nu kan alt ske.
Se stillingen HER.