Britt Carlsen
De første heste fra det store mexicanske stutteri Club Hipico la Silla er kommet til Sverige, hvor det er den svenske holdkaptajn Maria Gretzer, som skal hjælpe Alfonso Romo med afsætningen af hestene. I de smukke bjerge i omegnen af Montery i det nordlige Mexico opdrætter den internationale springrytter, Romo adskillige heste. Klimæt der er idelt for hesteopdræt, og så har den mexicanske avler lagt stor vægt på udelukkende at anvende hopper med resultater eller afkom i international springsport. Det er Maria Gretzer som skal tage hånd om udviklingen af de unge heste, som sendes fra Mexico til Sverige. Ridehestens udsendte har også været på besøg på det store mexicanske stutteri og konkurrencestald La Silla, i Ridehestens juni udgave 2005 kan man læse meget mere om det imponerende stutteri.