Kyra sejrede i Wiesbaden GP Kür

12-05-2008 09:24
Søndag aften på Wiesbadens dressurstadion stod i kür'ens tegn. Femten ekvipager startede i Grand Prix Kür og heraf to danske ekvipager.

2008 World Cup bronzemedaljevinderne Kyra Kyrklund og den svenske vallak Max e. Master er blevet en stærk ekvipage; særligt i kür. Med 78,100% vandt den dygtige finne Grand Prix Kür, hvor Gestüt Tannenhofs indehaver Klaus Plönzke stod som sponsor. En dressurklasse, der for en gang skyld ikke var domineret af Tyskland og Holland. De første seks plads blev indtaget af ryttere fra Finland, Australien, Tyskland, Sverige, Spanien og England. Efter Max kom en række hingste; Quando-Quando, Tannenhofs Solero, Floresco, Fuego og Lancet, hvorefter den tyske hoppe Responsible med Helen Langehanenberg havde kilen sig ind. Anne van Olst/Dexter H red sig ind på 10. pladsen med 66,600% og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein blev med Mastermind klassens sidstplacerede på en 15. plads med 62,400%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner