Charlotte Kondrup
På Helgstrand dressagese hjemmeside skriver de begejstret om deres nyindkøbte hingst Lance V.O.D., der er efter UVM-guldemedaljevinderen Glamourdale, der tog guldmedaljen i 7-års klassen sidste år i Ermelo. Det er Davino V.O.D. der er morfar til Lance V.O.D.
Lance V.O.D. er sat fantastisk flot sammen – han er typemæssigt som en moderne sportshest; ultramoderne med et ædelt udtryk udtaler Andreas. Samtidig er det også en hingst, som han allerede nu har store forhåbninger til.
Lance V.O.D. kom på trejdepladsen i præmieringen, og har dermed opnået et års avlsgodkendelse i KWPN, forudsat at han består sin materialprøve.
Grand Galax Win-afkom med succes
Helgstrand Dressage havde også succes i form af flere afkom fra Grand Galaxy Win. Helgstrand Dressage kunne glæde sig over at hans afkom blev reservechampion i KWPN. Grand Galaxy Win har længe været en del af Helgstrand Dressages hingstekollektion, og han vil også kunne benyttes i år, selvom han nu ejes af dansk-amerikanske Charlotte Jorst.
Yderligere blev tre andre afkom efter Grand Galaxy Win også kåret. Det var Le Grand Ayden HB med Uphill til morfar, Lotus-S med Juventus til morfar og Livingstone også med Uphill til morfar.
Alle resultaterne fra kåringen kan ses her.