Månedens FEI-hest er Glamourdale

10-10-2022 12:48

Den 11-årige verdensmester i dressur, Glamourdale, der rides britiske Charlotte Fry og som 7-års vandt UVM-guld, er månedens FEI-hest

Copyright Ridehesten.com
Efter VM 2022 vidste alle, hvem Glamourdale er. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Glamourdale er en 11 år gammel KWPN-hingst, der er avlet af Joop Rodenburg og ejet af Anne og Gertjan van Olst. Danske Anne og hendes hollandske mand Gertjan ejer også både Glamourdales far Lord Leatherdale og morfar Negro.

Verdensmesteren Charlotte Fry lyder i daglig tale navnet Lottie, og hun kalder Glamourdale for Glammy. I FEI's artikel fortæller Lottie om Glammy, at han har en super sød personlighed. – Han er meget glad for at blive snakket med, han vrinsker gerne til alle, og han hilser altid godmorgen. Han er bare den venligste gentleman. Han elsker at blive krammet og kysset og i det hele taget at få opmærksomhed. Hans hovedfokus er at sikre sig, at alle kigger på ham, og det er jo ikke svært, når han er så flot, som han er, siger Lottie.

Copyright Ridehesten.com
Verdensmesterparret Glamourdale og Charlotte Fry ved VM 2022 i Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Hun begyndte at ride Glammy, da han var seks år, og hun husker stadig ret tydeligt, hvordan det føltes, da hun begyndte at arbejde med ham. – Det var den mest utrolige følelse i verden – som at flyve, fortæller hun.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Deres første helt store succes på konkurrencebanerne var ved UVM i Ermelo i 2018, hvor Glamourdale blev verdensmester for 7-års med en fremragende bedømmelse omfattende delkarakterer som 9,4 for ridelighed, 9,5 for kapacitet, 9,8 for trav og 10 for galop.

Læs på engelsk som Månedens FEI-hest er Glamourdale

I septemberudgaven af magasinet Ridehesten bragte vi artiklen "Det handler om talent og management", der handler om guldvindertrioen, Glamourdale, Charlotte Fry og Anne van Olst.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen