Kursus med Eric Smiley hos Team LA

01-04-2010 09:30

Maria Schacht

Mandag og tirsdag i denne uge samledes 14 ryttere i alderen 15-52 år, for at deltage i et kursus hos den irske military rytter Eric Smiley.
Copyright Ridehesten.com
Eric Smiley holdte et vellykket kursus hos Team LA. (Foto: Ridehesten.com)

Eric Smiley er født og opvokset i Irland, og har to gange deltaget ved EM for military, tre gange ved VM og fire gange ved OL. Eric Smiley har haft flere projekter omkring uddannelse af heste gennem hans karriere, og det gør han fortsat. Derudover rejser han rundt i hele verden, for at holde kurser for ryttere, og så er han dressurdommer ved militarykonkurrencer. Når Eric Smiley holder kurser, underviser han ryttere på alle niveauer, og i hans undervisning er han ligeså entusiastisk overfor begyndere, såvel som øvede ryttere. Han har udgivet bogen, ”Look No Hands”, hvor han deler ud af sin erfaring og viden om terrænridning. Han mener, at ryttere i dag bruger for meget tankevirksomhed i ridningen, og at det sinker vores naturlige reaktionsevne. Han mener, at der skal oparbejdes en ’Det kan jeg sagtens’-indstilling til terrænridning. Bogen er fuld af øvelser og metoder til at ride forhindringer i terrænet, og den kan læses af alle aldre. Ved kurset hos Team LA var der også ryttere på flere niveauer, og tilbagemeldingerne fra kurset lyder på, at det var rigtig god undervisning med metoder, som deltagerne ikke lærte i deres daglige undervisning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner