Kurser om avl og hingstevalg

14-03-2009 08:02

Grethe Næsby

Avl
Region 6 afholder i april kurser om både hingstevalg og om, hvordan du får flest føl for færrest penge. Læs her lidt mere om de spændende kurser

Fredag aften den 3. april klokken 19.30 taler Poul Graugaard om hingstevalg, og som tidligere år bliver der mulighed for at få ham til at vurdere konkrete overvejelser om hingstevalg. Inden arrangementet er der mulighed for at sende stamtavler til Poul Graugaard. 1. Hver deltager må max. indsende forespørgsel på én hoppe - hoppens data (DV nr.) eller alternativt kopi af stamtavle skal vedlægges. 2. Det er en fordel, hvis ejer selv indsender sine egne forslag til hingstevalg. 3. Forespørgsler om hingstevalg sendes til Poul Graugaard, helst pr. mail på pomo@vip.cybercity.dk, men alternativt kan der sendes brev til Poul Graugaard, Krogen 6, 7760 Hurup Thy. Arrangementet foregår i Sørvad Kultur- & Idrætscenter, Vognstrupvej 11 i Sørvad. Prisen for deltagelse er 100,- kr. + betaling for kaffe. Flest føl for færrest penge Regionen indbyder til avlerkursus den 16. april om, hvordan vi som avlere opnår flest føl for færrest penge. Aftenen er lagt i hænderne på dyrlæge Jesper Møller, Ansager Dyrehospital. Han vil blandt andet tale om hestens reproduktionsegenskaber, som er meget påvirket af forskellige miljøfaktorer, så som fodring, lys, stress m.v. Han vil komme ind på betydningen af kendskab til hoppens cyklus samt et hvordan et omhyggeligt forarbejde øger chancerne for, at hoppen kommer i fol ved den ønskede hingst uden unødvendige udgifter. På kurset gennemgås både hoppens og hingstens reproduktion, og forskellige årsager til, hvorfor hoppen ikke kommer i fol berøres. Endelig gennemgås folingens forskellige faser, og der gives tips til forberedelse af folingen. Kurset "Flest føl for færrest penge" foregår torsdag den 16. april klokken 19.30 i Sørvad Kultur- & Idrætscenter, Vognstrupvej 11,Sørvad. Deltagelse koster 100 kroner plus betaling for kaffe.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner