Tonya Bille Nielsen
Da Dressurklasserne i Herning år var udskrevet internationalt, og Servero Jurado Lopez som er beridere hos Helgstrand Dressage forsøger her i tolvte time at kvalificere sig til OL for Spanien, red han i år under spansk flag. At han på sin egen hest Lorenzo e. Lord Loxely/Bologna så med samtlige dommerstemmer går hen og vinder Helgstrand Grand Prix kür, må give ham nogle værdifulde point til sit OL-projekt. Efter et svært og fejlfrit program som udstrålede kæmpe energi og mægtig mekanik hos hans hest Lorenzo, lagde han sine ni konkurrenter bag sig med 77,525%. Med en helt anden let og afslappet måde at ride på, placerede Therese Nilshagen fra Sverige sig på andenpladsen med den smukke og elegante hingst Dante Weltino OLD e. Danone/Welt Hit II, som opnåede 75,025% og på tredjepladsen og som bedste dansker fulgte Daniel Bachmann Andersen på Elitehingsten Blue Hors Hotline e. Hofrat/De Niro med 73,650%.
Kür-klassen blev afslutningen på næsten fem dages hektisk aktivitet i messehallerne og Jyske bank BOXEN i Herning og arrangørerne kan ånde lettet op efter massiv publikumsopbakning.
Se hele resulatet her.
/Jytte Lemkow