Kür Las Vegas style!

19-04-2009 06:50

Britt Carlsen

Så lykkedes det endelig for en amerikansk dressurrytter at sikre World Cup trofæet på hjemmebane - Steffen Peters og Ravel vandt World Cuppen i Las Vegas

Stor sværhedsgrad, flotte piaffer og passage, en interessant sammensætning af øvelserne og et stort set fejlfrit kürprogram, det var Steffen Peters' opskrift, og den sikrede ham succes - han slog de to verdensstjerner Isabell Werth/Satchmo og Anky van Grunsven/IPS Painted Black væk fra tronen - og hjemmepublikummet elskede hvert et minut af det. Med 84,95% gik han i spidsen af konkurrencen, og han er da også amerikanske Linda Zang og hollandske Wim Erens tak skyldig, for de to dommere gav ham hele 93% for kunstnerisk indtryk! - Det var virkelig magisk grund derinde i aften, og jeg er så glad, og at få lov til at dele dette øjeblik med det fantastiske dressurpublikum, det er en fantastisk følelse, sagde Steffen mens hans stemme knækkede over. Isabell Werth red et klassisk smukt kürprogram på Satchmo, men hun fik fejl i toerchangementerne, og så så Satchmo måske ikke helt så veltilpas ud, som vi har set ham. Hun fik 84,5%. Anky van Grunsven red de absolut sidste reserver ud af IPS Painted Black der lyttede til rytteren med hele sin lille, sorte krop - eksplosive øgninger og flotte piaffe/passageøvelser var højdepunktet i programmet, der indløb dog, i lighed med Werth, fejl i toerchangementerne. Læs meget mere om dressurfinalen i Ridehestens majnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner