Kristian Skovrider bliver assistent for Bo K. Møller

03-05-2018 11:11

Camilla Tiefensee Schrøder

Dansk Ride Forbunds Elite- Talent- og Team-maneger i springning vil fremover have den erfarne berider Kristian Skovrider som assistent og sparringspartner

Copyright Ridehesten.com
Bo K. Møller og Kristian Skovrider, her i samarbejde ved unghestechampionatet ved årets Hingstekåring i Herning. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

1. april startede Bo K. Møller som Elite-, Talent- og Team-Manager i springning, og for at sikre en målrettet udvikling af dansk springsport bliver Kristian Skovrider sparringspartner og assistent for Bo. Det skriver Dansk Ride Forbund.
Udover at være sparringspartner på sports- og talentudvikling, vil Kristian også være ude med de forskellige landshold ved forskellige mesterskaber og Nations Cups, hvor Bo ikke kan være med.

En erfaren herre
Kristian Skovrider har mere end 30 års erfaring i sporten, hvor han konkurrerer på Grand Prix-niveau og bl.a. har repræsenteret Danmark ved flere Nations Cups. Kristian er uddannet berider og træner af flere topryttere, og så driver han sin egen salgs- og træningsstald ved Horsens.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner