Kørestævne i Knabstrup

26-03-2007 11:21

Britt Carlsen

Elegant dressur, udfordringer i terrænet og præcision på keglebanen. Dansk Køreselskab byder på kørsel med hest og vogn på højeste plan, når nogle af Europas bedste kuske mødes på Dorthealyst ved Knabstrup. Ikke mindre end 80 ekvipager fra ca. 10 lande forventes at deltage i stævnet, der som vanligt afvikles i St. Bededagene. Ponyspandende er i overtalt ved det store stævne, som er sidste generalprøve før sommerens verdensmesterskab løber af stablen 18-22. juli i de pragtfulde og udfordrende omgivelser på Dorthealyst. Interessen blandt de udenlandske kuske er forståelig stor. Ud over de nordiske lande er der før tilmeldingsfristen tilmeldt ekvipager fra Tyskland, Polen, Frankrig, England og USA 36 danske kuske Der deltager 36 danske kuske i årets første internationale stævne. Det betyder, at det er første gang man mødes - og dermed har mulighed for at afprøve egen form i forhold til de øvrige ekvipager. Interessen vil i år især samle sig om ponykuskene. De regerende danske mestre Peter Koux med Welsh Cob'en Toffy, Dansk Køre Selskab, og Lars Dau, Slesvigsk Køre Selskab med sit haflinger-tospand, møder op i top form. De får følgeskab af Arnild Arp-Hansen, DKS og Henrik Høper fra SKS, der kører 1 spand pony og to-spandkuskene Henrik Sloth og Katja Lamborg begge DKS og firspandskuskene Thomas Petersen og Tea Giversen, ligeledes DKS, der alle står på kandidatlisten. Men de er ikke alene! Idet et par håndfulde ponykuske mere er på banen for at gøre sig gældende til udtagelsen af danske kuske til sommerens VM for kørsel med ponyer. Også i klassen for 2-spand hest bliver der hård konkurrence. De danske 2-spand kuske har ligeledes et Verdensmesterskab i sigte. Det afvikles i uge 35 i Polen. Kurt Klindt, DKS, regerende dansk mester, går i clinch med de nærmeste konkurrenter fra Danmarksmesterskabet 2006: Anders Hansen, DKS, Poul Erik Pedersen, VKS og Peter Chr. Jespersen, SKS om de eftertragtede pladser for af vise de danske farver. Det foregår der i Bededagsferien Torsdag og fredag køres dressur. Mens publikumsklassikkeren maraton finder sted fra lørdag morgen med en 15 km rute som afsluttes i de 8 teknisk udfordrende forhindringer, som er opbygget tæt på gården. Søndag afsluttes med forhindringskørsel på bane. Det store Internationale Kørestævne foregår den 3. – 6. maj 2007 på Dorthealyst, Knabstrup Møllebakke 4, 4440 Mørkøv.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner