Maja Golles
Med det første danske FEI-A stævne og tilmed kvalifikation i tre vigtige internationale konkurrencer: Golden Wheel Cup single horse, FEI World Cup Qualification og FEI Top Driver Award, forventer Dansk Køre Selskab stor interesse blandt udenlandske kuske i klasserne 1-spand hest og 4-spand hest’ lyder det fra stævnets præsident, Marianne Seidenfaden. Elegant dressur, spænding i terrænet og præcision på keglebanen. Dansk Køre Selskab byder endnu engang på hestekørsel på højeste plan, når nogle af Europas bedste kuske mødes på Dorthealyst mellem Holbæk og Kalundborg til årets internationale kørestævne den 29. april – 2. maj 2010. Dansk Køre Selskab har siden 2001 afholdt Internationale kørestævner i Bededagsferien. Og med opgraderingen af det 10. stævne til et A-stævne, forventer stævneledelsen at se op til 90 ekvipager - heraf er 40 pladser forlods er reserveret til danske kuske. Stævnet i år er samtidig specielt, fordi det tæller som kvalifikation i tre vigtige konkurrencer. For første gang afvikles der således en afdeling af den internationale turnering, Golden Wheel Cup, på dansk grund. De øvrige afdelinger holdes i Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Tyskland og Østrig henover sommeren. Den danske kusk Henrik Høper med Bilsbæks Safir opnåede sidste år en fornem tredjeplads i Golden Wheel Cup Horse Singles, og er dermed det bedste nordiske kort i konkurrencen i år. Herudover er stævnet også VM-kvalifikationsstævne for 4-spand, hvorfor der forventes at komme et stort antal firspand, ligesom det er pointgivende til FEI Top Driver Award-konkurrencen