Grethe Næsby
Borgerne på Frederiksberg kan se frem til en festlig opvågning lørdag formiddag. Garderhusarregimentets trompeterkorps står klar til at modtage Prinsessen foran Thorvaldsensvej 40 sammen med prodekan Grete Bertelsen, LIFE KU, den jubilerende forenings formand, lektor og dyrlæge Julie Fjeldborg og næstformand, berider John Randskov, assisteret af de 2 søde blomsterpiger, Cecilie og Mathilde. Hestens Værn er verdens ældste dyreværnsforening for heste. Den blev grundlagt for 100 år siden på initiativ af professor i husdyrbrug Harald Goldschmidt, KVL, og pastorinde A. Obel Koch. En gang var hesten bondens uundværlige arbejdskraft, og i byerne brugtes den som trækkraft til vare- og persontransport. I dag bruges de fleste heste til sport og rekreation – af og til med konsekvenser for dens velfærd. Godt horsemanship er ingen selvfølge. Behovet for Hestens Værn er i dag stigende. Det skyldes ikke mindst ændringer i vores livsstil og vores opfattelse af dyrevelfærd / hestevelfærd. Vi ser også, at mange anskaffer sig en eller flere heste og ponyer uden at have de nødvendige forudsætninger for at passe og pleje dem. Sidste år fik Hestens Værn et 211 anmeldelser om vanrøgt af heste. Det er et historisk højt antal, og det er foruroligende, siger foreningens formand, lektor og dyrlæge Julie Fjeldborg. Hun håber imidlertid, at det høje antal er udtryk for, at folk er hurtigere til at anmelde dårligt passede heste end tidligere. De typiske vanrøgtsager drejer sig om heste, der går magre og efterladte på nedbidte folde, ponyer med lange snabelhove, forfangne heste, der ikke får dyrlægebehandling, og heste, som ikke kommer ud af stalden mv. Heldigvis er der også rigtig mange steder, hvor hestevelfærden er i top, og hvor man sætter en ære i at passe sine heste efter ”alle kunstens regler”. Men hvad går galt? Julie Fjeldborg svarer: Når vores lægfolk og dyrlæger besøger vanrøgtede hestehold, ser de ofte, at der er sociale problemer, sygdom, skilsmisse eller lignende. Det går op og ned her i livet. De fleste af os evner heldigvis at handle rationelt også i modgangsperioder. Men nogle mennesker kommer så langt ud, at de ikke længere magter at tage vare på de heste, de har i deres varetægt. De magter heller ikke at melde ud i deres netværk, at de har behov for hjælp. Måske har de ikke noget netværk! Hestens Værns lægfolk og dyrlæger har i flere af sagerne fundet heste og ponyer i en så miserabel tilstand, at aflivning var eneste udvej for at befri dyrene for deres lidelser. Det er ganske forfærdeligt, afslutter Julie Fjeldborg. Seminar og reception lørdag den 4. april 2009 kl. 10.00 – 15.00 Aud. 3-01, Det Biovidenskabelige Fakultet (tidl. KVL), Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg • Velkomst v/ Hestens Værns formand, lektor, ph.d. Julie Fjeldborg • Hestens Værn i 100 år v/ Hestens Værns formand, lektor, ph.d. Julie Fjeldborg o Tildeling af hæderstitel o Uddeling af hæderspris • Hesten i Danmark i 100 år v/ chefkonsulent Egon Fræhr • Udviklingen i synet på dyrebeskyttelse og dyrevelfærd gennem de seneste 100 år v/ professor, dr.phil. Peter Sandøe • Hesten og dyrlægen i 100 år v/ professor, dr.med.vet. Pia Haubro Fischer Andersen • Hesten som naturplejer v/ konsulent Eric Clausen • Gruppeopstaldning af heste – hvorfor og hvordan v/ forsker, ph.d. Eva Søndergaard • Udvikling af Universitetshospital for Store Husdyr gennem tiden v/ klinikchef Susanne Nautrup Olsen • Reception
