Hestens gener ligner menneskets

06-11-2009 08:22

Marie Louise Gammelgaard

Forskere har fundet ud af, at der er store ligheder mellem menneskets og hestens gener
Copyright Ridehesten.com
Menneske og hest har genetiske ligheder (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Forskerne har fundet ligheder mellem hestens og menneskets gener ved at kortlægge hestens arvemasse. Den viden kan komme mennesker til gavn, idet man ved hjælp af hestens gener lettere kan finde frem til lægemidler, der kan hjælpe mennesker. Kerstin Lindblad-Toh, der er professor ved Uppsala Universitet og ansvarlig for kortlægningen af rygradsdyr ved Broad Institute i Boston, USA siger ifølge TidningenRidsport.se til den svenske Vetenskapsradion SRP1, at der findes mere end 100 sygdomme, som i princippet er de samme hos heste og mennesker. Og da det er lettere at finde frem til sygdomsgener hos heste, kan man med fordel gå ud fra hestens sygdomsgener i forhold til menneskelige patienter. Også indenfor avlsverdenen kan kortlægning af hestens arvemasse selvfølgelig være interessant. På samme måde som man kan finde frem til sygdomsgener, kan man også finde gener, der ligger til grund for hestens egenskaber. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner