Thomas Bach Jensen
Prinsesse Nathalie har sagt ja til at gæste følfestivallen lørdag den 18. august. Midt på dagen vil hun holde clinic, hvor hun rider Grand Prix-hesten Horsebos Smarties e. Gribaldi / Ramiros Bube, der er født i region 1. Hun vil endvidere undervise Amanda Overgaard, der er datter af Helle Kristiansen, der også ejer af stutteri Horsebo. Amanda skal ride Mastermind, som familien netop i foråret har købt af Prinsesse Nathalie. Han er bror til OL-hesten Digby, som Prinsesse Nahalie har opnået så mange flotte resultater med. Desuden vil Atterupgaards Wolfgang også deltage i denne clinic. Ved lørdagens avlerfest har Prinsesse Nathalie lovet at fortælle om sine OL indtryk. Om søndagen bliver der dressurclinic, hvor dressurdommer Susanne Bårup vil kommentere ridning af championatsheste på LA- og MB-niveau. Susannnes udgangspunkt er de krav, som dommerne stiller til heste, der deltager i VM for unge dressurgheste. Mens tilmeldingerne strømmer ind til følfetivallen, kan vi i reklamere for 2 afkomssamlinger efter nogle af Sjællands fineste avlshopper, som også vil blive vist for publikum og dommerne efter Clinicen med Prinsesse Nathalie. Den ene er Atterupgårds Miranda e. Lord Sinclair / Mago xx, som bl. a. er mor til præmiehingsten Atterupgaards Sastre og guldmedaljehoppen Atterupgaards Minaia. Den anden kommer fra stutteri veksebogård, som stiller afkom efter Inshallah-hoppen Furiesa, der bl.a. er mor til 4 rideheste med talrige resultater bl.a. på M- og S-niveau: Furiesa II, Rubiesa, Royal Flush og Royal Flash. Det foregår alt sammen på Vallensbæk Ridecenter, Vejlegårdsvej 123-125, 2625 Vallensbæk, hvor der er gratis adgang begge dage. Vallensbæk rideklub stiller deres rideskoleponyer til rådighed med ponyridning, der er børnespringbane, og de voksne kan se på stadepladser og boder med hesteartikler og andre interessante varer. Læs mere om arrangementer og se programmet på region 1's hjemmeside. Pressemeddelelse.