Kold dressur-dag i Helsinge

19-01-2019 16:06

Minusgraderne har atter meldt sin ankomst og det kunne ses på hestenes gode humør ved dagens distriktstævne i Helsinge 

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen på Reitland's Finale

Efter et godt stykke tid med plusgrader, var dagens distriktstævne i dressur hos Helsinge Rideklub en særdeles kold fornøjelse. Det betød også at flere både heste og ponyer var i rigeligt godt humør.

LA4 for ponyer blev i dag vundet af Josephine Gert Nielsen på den yndige hoppe Reitland's Finale med 67,81% mens andenpladsen blev indtaget af Emilie Erlandsen på Firfod Prins Caspian med 67,24%.

Copyright Ridehesten.com
Victoria Toft Waksvik på SL Cuba

I dagens højeste ponyklasse som gik i PRT blev det den rutinerede pony SL Cuba som med Victoria Toft Waksvik vandt klassen med 70,89%. Som nummer to fulgte Samantha Maria nielsen på Dimitri med 70,12% og Tascha Engelbrecht på Santhos Kærlund med 68,97% på tredjepladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Bianca Lunn Hvolbøll på Netstutteriets Smirnoff

Dommer Mette Müller måtte op med flere 8 taller til de første tre placerede i MB0. Bedst af alle var Bianca Lunn Hvolbøll med den 7-årige Netstutteriets Smirnoff e. Blue Hors Romanov/Come Back II (opdr. Merete & Bo Brink - Netstutteriet) som vandt klassen med hele 74,23%. Nærmeste konkurrent til Bianca blev Karoline Louise Skøt på Midtgaards Zamir e. Zardin Firfod/Michellino (opdr. Lene Midtgaard Ankersborg) som opnåede 72,05%. Nummer tre blev Kathrine With Petersen på Hjorths Rapsody e. Blue Hors Don Romantic/Rosario (opdr. Stutteri Hjorth v/Jørgen Pedersen med 70,25% mens Louise Estrup på Søbakkehus Mama Mia e. Wilkens/Midt-West Ibi-Light (opdr. Agnete Holmsted) blev nummer fire med 70,12%.

Se alle start - og resultatlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner