Kneben sejr til Desperados

27-06-2013 01:15

CHIO Aachen | Tyske Kristina Sprehe har hingsten Deaperados klar igen efter dens skade ved World Cup. Dog var ekvipagens sejr i aften ikke overbevisende 

Efter Desperados skadespause og hans deraf følgende udeblivelse fra det tysker mesterskab tidligere på sommeren har tyskerne besluttet sig for, at Kristina Sprehe og den sorte hingste skulle starte CDI-turen i Aachen, og altså ikke den store Grand Prix-tur. Det blev tydeligt under ekvipagens ridt, at Desperados e. De Niro / Wolkenstein II ikke er i topform og pt ikke når samme højder som i 2012. Hingsten viste udpræget svagheder i piaffearbejdet med tydeligt uens bagben.

Resultatet på 73,723% lever heller ikke op til ekvipagens vanlige niveau. Det blev derfor ikke nogen overlegen sejr til den tyske ekvipage, der blev fulgt til dørs med 72,617% af østrigske Victoria Max-Theurer med hoppen Blind Date e. Breitling / Donnerhall.

Hollandske Hans Peter Minderhoud fulgte med 73,596% tæt op med hingsten Glocks Romanov (tidl. Blue Hors Romanov) e. Rohdiamant / Grunstein II. Det betyder, at Hans Peter og Romanov har deres EM-kvalifikation i hus. Den første sikrede de sig ved Glocks stævne i Treffen.

Klassen bød på meget positivt bekendtskab med den 12-årige dansk varmblodsvallak Smeyers Lazander (tidl. Blåhøjs Lazander) e. Solos Landtinus / Lebensmann (opdr. Majbrit Kraft Gøbel), der bliver redet af schweiziske Marcela Krinke Susmejl, der også har succes med DV-hesten Smeyers Molberg.

- Jeg elsker mine danske heste! Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg har to danske Grand Prix-heste, og må bare svare, at det er helt tilfældigt, men det kan jeg ikke blive ved med at sige, fortalte Marcela Krinke Susmejl til Ridehesten.com i Aachen.

- Det bliver nok ikke ved med at være helt tilfældigt, for min sponsor, Irene Meyer, og jeg er enige om, at vi også vil lede efter den næste hest i Danmark. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med Molberg og Lazander, sluttede Marcela Krinke Susmejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner