Thomas Bach Jensen
I den 1,35 m høje CSI-3* klasse Prijs de Sutter Naturally red danske Charlotte Lund efter to 0-runder med den 13-årige DV-hoppe Misbehaven e. A-dur en sikker sejr hjem i tiden 33,45 med et forspring på knap to sekunder. Cecilie Tofte/Hermés blev i 1,40 m klassen Grand Prix AA Drink nr. 5 efter en enkelt nedrivning i omspringningen. Desuden blev Charlotte Lund nr. 6 i en 1,45 m klasse med hoppen Andante e. A-dur. I 1,40 m klassen Vlanders on Ice (CSIW-5*) red Tina Lund sig ind på en flot tredjeplads på sin belgiske hoppe Winny the Blue d'Ive e. Mr. Blue, hvilket indbragte ekvipagen 1000 euro.