Stevns Rideklub tilbyder online dressurbedømmelse

06-04-2020 17:30

Marie Helene Rigård Rohleder

Optag dit dressurprogram og få det bedømt af en professionel dommer. Stevns Rideklub forsøger at holde motivationen oppe hos rytterne ved at give dem mulighed for at få en online bedømmelse af et dressurridt 

Copyright Ridehesten.com
Stevns Rideklub. foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi forsøger at holde vores ryttere igang, så de ikke mister gejsten og motivationen, fortæller Louise Jensen, som er kasserer i Stevns Rideklub og ansvarlig for deres nye koncept, hvor man kan filme sit dressurprogram og få en online bedømmelse  fra en dommer. 

Da regeringen lukkede det meste af Danmark ned på grund af corono-epidemien, så kunne Louise Jensen godt se, at alle rideklubbens aktiviteter og sociale arrangementer skulle aflyses. Derfor fik hun ideen om, at lave online bedømmelser ved en dressurdommer. 

Den 24. marts slog hun opslaget op på klubbens Facebook-side, og tilbuddet løber frem til d. 10 april. Indtil videre er der 38 ryttere, som har tilmeldt sig, og  18 videoer er blevet indsendt til bedømmelse. 

– Det er en kanon måde at holde motivationen oppe, fordi rytterne får noget at træne frem mod, selvom stævnerne er aflyst, siger Louise Jensen. 

Copyright Ridehesten.com
Stevns Rideklub, arkivfoto. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er dressurdommer Sandra Charlotte Kempf, som bedømmer de videoer af dressurridt lige fra LD til MB-niveau, som bliver sendt ind.  
Ridtet skal selvfølgelig foregå udendørs, og videoen skal være uredigeret, dvs. der må ikke klippes i den. 

– Det er rigtig sjovt at være med til, selvom det er noget anderledes at dømme over video. Det kan være svært at se de små detaljer nede i den anden ende af banen, hvis der ikke er zoomet ind. Jeg forsøger at give rytterne den mest fair og begrundede kritik, som jeg kan, og så er der nogle finesser, som jeg ikke bedømme på grund af, at jeg ikke kan se det ordentligt på videoen, siger Sandra Charlotte Kempf.
Hun er c-dommer i dressur og har dømt i seks år. Hun rider til daglig ved Stutteri Bastbjerg.

Det er både medlemmer af Stevns Rideklub og ryttere udefra, som kan deltage mod et mindre gebyr. Det er vigtigt at understrege, at det udelukkende er en bedømmelse og ikke en konkurrence. 

Læs mere om online bedømmelser på hjemmesiden her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner