Topkamp imellem Peters og van Grunsven

04-07-2009 17:11
Resultatet af dagens Grand Prix Special CDIO i Aachen blev en kneben sejr til amerikaneren Steffen Peters foran Anky van Grunsven

Anky van Grunsven brød sig ikke om at blive placeret som nr. 5 forleden dag efter mange år som næsten sikker vinder i enhver international konkurrence. Det hjalp hende til at finde konkurrencegejstren frem igen og idag red hun virkeligt for sagen og havde Salinero med sig. Der indløb flere fejl, som hun tog ansvaret for, men også nogle uløste problemer med Salinero, der hentede mange 4-taller for sine parader. Hverken indridnings- eller afslutningsparade blev ordentligt udført, da den 15 årige hannoveraner e. Salieri har et stort problem med at stå stille. Den når knap at få alle fire ben i ro, før den går i piaffe og det koster dyrt. Faktisk kostede det idag Anky sejren. Det blev derfor en lidt knap overbevisende sejr til amerikaneren Steffen Peters og hans 11-årige hollandske Contango-søn Ravel, der var frisk idag og endnu engang vist meget udtryksfulde traversader. Med endnu en hollænder på tredjepladsen var der helt uvant slet ingen tyskere i top tre i Aachen. Det er en sjælden situation, der næppe før er set. Imorgen gælder det kür og Steffen Peters udtalte på efterdagens pressemøde, at han netop har set i Rotterdam, hvad "kürdronningen" Anky van Grunsven er i stand til at bedrive, så han håber blot, at hans kür lykkes lige så godt som i Las Vegas!

Læs alt om Aachen i august-nummeret af Ridehesten!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner